Artiklen indeholder reklamelinks
Candida albicans er en gærsvamp som kan give infektioner forskellige steder på kroppen bl.a. i negle, hud og slimhinder. Dog kan svampen også sprede sig igennem blodet, og ud til enkeltorganer. Oftest ses den som slimhindeinfektion – både i mundhulen, men også i vagina hos mange kvinder.
Denne gærsvamp er blot én iblandt ca. 500 forskellige arter af svamp. Det er dog kun omkring 10 af arterne der ses ved mennesker – herunder Candida albicans, som giver infektioner og er den mest almindelige årsag til infektioner.
Ses infektionen ved enkeltorganer eller som spredt rundt i kroppen via blodet, er det ofte kun meget syge patienter det forekommer hos. Det er patienter, som er i behandling for forskellige sygdomme, og som derved har fået antibiotika i længere tid.
Intim svampen er især udbredt ved mennesker, som har et svagt immunforsvar. Det kan man have af forskellige årsager, så vær opmærksom.
Normal svamp
Candida er en del af os mennesker og vores naturlige flora, både i mavetarmkanalen og i munden. Svampen udspringer dog kun, hvis den for de rigtige levevilkår – Dem kan du læse meget mere om her på siden.
Men svampen er meget normal, og ses ved ca. 50 % af befolkningen i mundhulen, og ved ca. 25-50 % af kvinder minimum 1 gang i livet.
Svampen er kædet sammen med flere andre syndromer, herunder træthed, diarre, mavegener eller andet uspecificeret. Det er dog ikke altid, at man kan kæde Candida albicans sammen med disse symptomer.
Symptomer
Symptomerne på intim svamp (vi udelukker mundhulen, da siden omhandler intim svamp) er både svie, kløe, belægninger i form af overdreven udflåd og der kan komme en brændende fornemmelse.
Disse symptomer ses ofte steder som netop skeden, da her er fugtigt og varmt. Det kan dog også forekomme ved brysterne, ved numsen (ble brugere) og i lysken.
Oplever du svamp i kønsorganerne skal du vide, at det kan tage noget tid at slippe af med, og i mange tilfælde kommer det igen, hvis det først har været der en gang.
Intim svamp skal behandles, men du kan også forebygge det.
Du skal blot lade være med at vaske dig med sæbe (intim sæbe i små mængder hvis det er nødvendigt), brug heller ikke en vaskeklud, men bare dine hænder. Sørg for at dine trusser ikke strammer, og de må gerne være af ren bomuld, så skeden kan ”trække vejret”. Det er også vigtigt, at du ikke bruger hverken intimspray eller deodorant i dette område.
Normalt er skeden selvrensende og behøver derved ikke at blive vasket for ofte. Det er et varmt og fugtigt sted, og skeden skal være sur – sådan er kvinderne bygget, og skeden kommer i ubalance, hvis du prøver at holde dig for ren.